Remmen Logo

ANSØG OM DONATION

FONDEN STØTTER:

Remmen Fonden støtter primært projekter i Danmark, eller projekter, der gavner danske personer, uanset om disse opholder sig i Danmark eller i udlandet.

Aktiviteterne i disse projekter skal specielt være indenfor:

  • Udsatte grupper med særlige behov
  • Kulturelle aktiviteter

Remmen Fonden støtter ikke:

  • Individuelle studierejser
  • Individuelle ph.d.- og post.doc.-forløb
  • Individuel økonomisk støtte
  • Løbende drift og administration af institutioner eller organisationer
  • Videnskabelige – herunder bl.a. medicinske – forskningsprojekter

RETNINGSLINIER:

HVEM KAN SØGE?

Principielt kan alle organisationer, foreninger, institutioner eller enkeltpersoner ansøge Remmen Fonden. For enkeltpersoner er det dog afgørende, at denne dokumenterer sin tilknytning til en organisation, forening eller lignende, idet Fonden ikke yder støtte til enkeltpersoner.

Ansøgere med berettigede projekter i henhold til Fondens målsætning, bedes venligst indsende en fyldestgørende projektbeskrivelse i henhold til retningslinjerne beskrevet herunder.

ANSØGNING

Ansøgninger modtages først efter 1. januar 2024, idet fonden allerede har besluttet sig for tildelte donationer i 2023.

Ansøgere med projekter, der er berettiget til Fondens støtte (målsætning), bedes venligst indsende en fyldestgørende projektbeskrivelse, indeholdende:

  • Plan for gennemførsel af projektet
  • Budget
  • Forventede fordele ved gennemførsel af projektet
  • Øvrig motivation for Remmen Fondens støtte af projektet.
  • Kontaktinformation

ANSØGNIGSFRIST:

Ansøgninger modtages først efter 1. januar 2024, idet fonden allerede har besluttet sig for tildelte donationer i 2023.

Ansøgninger til Remmen Fonden behandles en gang om året ultimo november. Donationerne uddeles på stifteren Henning Remmens fødselsdag d. 23 februar. (Sidste ansøgningsfrist 1 oktober).

Fonden gør opmærksom på, at den ikke giver en detaljeret begrundelse for afslag.

Ovennævnte information skal udfyldes og fremsendes i Fondens standard ansøgningsskema på engelsk og sendes elektronisk i Word eller PDF format til: info@remmenfoundation.org

DONATIONER

Remmen Fonden har siden sin etablering i 1986 ydet støtte til en lang række projekter. Det var dog først i forbindelse med Hotel d’Angleterre’s 250 års jubilæum i 2005, at Fonden påbegyndte sit velgørende virke i Danmark.

OM REMMEN FONDEN

Remmen Fonden (Remmen’s Stiftung von 1986) blev stiftet af Henning Remmen i 1986 med det oprindelige formål at drive en række kommercielle aktiviteter centreret omkring hoteldrift – heriblandt Hotel d’Angleterre i København.